ådfoû I. [adv.] 1. ki n' est nén ddins. Dowô k' on-z est mî a si åjhe ådvins k' ådfoû ? (L. Mahin). rl a: [[Motî:ådvins|ådvins]], [[Motî:divant l' ouxh|divant l' ouxh]]. F. (au) dehors, à l'extérieur. 2. d' ådfoû: ki vént d' èn ôte payis, d' èn ôte soce. Mande escuze a nos invités d' ådfoû, mins a on raploû walon, dji m' va djåzer e walon. F. de l'étranger, de l'extérieur. II. ådfoû di [divancete] foû di. F. à l'extérieur de. III. [o.n.] çou k' i gn a foû (d' ene måjhon, evnd.). F. extérieur. Disfondowes: audfoû, âdfoû, audfû, andfû, indfoû.