amidjoler u amidoûler ([[codjowaedje bouter|codjowaedje]]) I. [v.c.] 2. [[Motî:andoûler|andoûler]], [[Motî:emacraler|emacraler]]. Il a bén l' toû d' amidoûler les crapådes. So ene åvé, ele vos aveut amidjolé ([[L. Mahin]]). Tchaeke côp k' i s' va pormoenner åd dilong d' l' aiwe, Lome l' amidjole, tot chîlant cwand i passe ([[P.J. Dosimont]]). F. envoûter, enjôler, ensorceler, fasciner. 2. [[Motî:fiesti|fiesti]]. Nosse bea walon merite bén k' on l' amidjole (P.J. Dosimont). F. chérir gâter. 3. vanter, [[Motî:platchter|platchter]]. F. flatter. II. s' amidjoler u s' amidoûler [v.pr.] fé cnoxhance, aprinde a viker eshonne. Et dispu don, il ont stî djintis a scole; la, on-z aprind kimint k' on s' amidjole ([[P.J. Dosimont]]) F. se connaître, s'apprécier. Etimolodjeye : viebe [[Motî:andoûler|andoûler]], avou assaetchance do mot [[Motî:amisse|amisse]], et do F. enjôler. | amidjolant u amidoûlant, amidjolante u amidoûlante [addj. purade padvant] k' amidjole. I dischind les tienes roedebale po-z ariver - fén binåjhe, èn ome - dins l' amidjolant payis des Bolnîfs ([[L. Mahin]]). F. envoûtant, fascinant, enchanteur, séduisant. [[Categoreye:Motî]]