bediveus, e [addj. & o.f.n.] 1. djériveus(e), mins ki vént dmander çou k' i djéreye disso. Vo l' la co ki s' eponte, tot bediveus, po dmander èn bouket d' chocolat, dandjreus. 2. ki fwait tot po s' vinte, ki n' a måy assez a magnî. F. gourmand(e). Disfondowes: bèdiveus, bêdiveus, badiveus. Gm bâdiveus(e). Etimolodjeye: bodje tîxhon "betteln" (briber), cawete -iveus. | bediver I. [v.c.] 1. djéryî après (aveur foirt håsse di). Ele bedivéve des fraijhes avou del crinme, e plin ivier. Dji bedivreu bén ça po soper. Dji bedivéve d' aler al dicåce a Bietris. F. envier, désirer, souhaiter fortement; convoiter. 2. briber, dimander. To voeyeus des pôves målureus ki vnént po bediver ene truke (R. Mouzon). F. mendier, quémander. II. [v.s.c.] djéryî. I bedive toltins. F. avoir des envies. Disfondowes: bèdiver, bêdiver, badivî. Gm. bâdiver. Coinrece Tchestrolès, Payis d' Bietris, di Smwès. | bediveu, bediveuse u bedivresse [o.f.n] 1. onk (ene) ki n' sait nén çk' i (ele) vout. F. chipoteur (euse), indécis(e). 2. bribeus(e). F. mendiant. | bediveuzmint [adv.] d' ene bediveuse manire. Riwaitî bediveuzmint li bén do soçon, c' est ddja a mitan l' voler. Il arivèt bediveuzmint po vs dimander kékes sôs. F. avec convoitise. | bedivant, e [o.f.n.] bribeus(e). F. mendiant. | bedivreye [f.n.] håsse, djéria. I fåt continter les bedivreyes del mere: ôtrumint, l' efant vénrè å monde avou des taetches. F. envie.