crombyî ([[Codjowaedje tcheryî|codjowaedje]])
I. [v.c.]
1. rinde cron, arondi. Dji mel va crombyî, vosse boket d' fier. Li mwaisse crombyive si baston: ça vleut dire ki ça sinteut mwais. Il a dvou rdressî l' boket d' fier ki l' ôte aveut crombyî ([[A. Balle]]). Dj' a crombyî l' pîce po fé on ceke. ([[F. Deprêtre et N. Nopère]]). F. courber, arquer
2. (pus stroetmint) ployî (s' dos). Ele crombeye ès dos conte ene vôsseure, Ès bresse et s' baston conte el meur Tåstèt eshonne ([[F. Dewandelaer]]). F. courber, vousser
3. F. se tordre, se courber
II. [v.s.c.]
1. divni cron, si [[Motî:toide|toide]]. Ene planke crombeye tot e setchixhant ([[F. Deprêtre et N. Nopère]]). L' åbe crombeye på vint. El vint fwait crombyî les åbes ([[A. Carlier & W. Bal]]). On dit eto: [[Motî:ecroler|ecroler]]. F. se courber, se tordre.
2. èn nén esse droet, candjî d' direccion. Li tchmin crombeye inte les måjhones. On dit eto: [[Motî:crawyî|crawyî]]. F. serpenter.
>> fé crombyî ene sakî dins ses idêyes: el fé candjî d' idêye. I gn a nolu a m' fé crombyî dins mes idêyes ([[F. Deprêtre et N. Nopère]]). F. dévier.
3. [[Motî:emantchî|emantchî]] ls ôtes, [[Motî:frawtiner|frawtiner]]. C' est on cron: i n' a jamwais fwait k' crombyî ([[A. Carlier & W. Bal]]). F. tricher, tromper.
Disfondowes: crombyî, crombyi, crombi, crombiyî, crombî, crombier, crombiè
Etimolodjeye : viebe del troejhinme troke fwait sol bodje [[Motî:cron|cromb-]].
| crombyî, crombeye
I. [addj.]
1. crawieus, e. Mi schoupe est crombeye. Dins nos viyaedjes, i dmeure des eglijhes et leus clotchîs crombyîs, mins pupont d' mayeurs ([[D. Heymans]]). F. tordu.
2. k' a l' dos [[Motî:tchamlou|tchamlou]]. Il a rivnou tot crombyî padzo s' tchedje (J. Coppens) F. courbé.
.II. [addj. metou po èn adv.] tot fjhant s' cron dos.I rote dedja tot crombyî On dit eto: a [[baxhî|baxhete]]. F. le dos voussé.
Disfondowes: crombyî, crombèye, crombî, crombiéye.
|crombireye [f.n.] [[Motî:faitindje|faitindje]] d' on crombin (d' èn emantcheu). Ses crombireyes nel moennront nén lon ([[P. Defagne]]). K' i våye fé ses crombireyes ôte pårt ([[A. Balle]]). Il ont ramassé des liårds e fjhant de crombireyes ([[F. Deprêtre et N. Nopère]]). On dit eto: [[Motî:emantchî|emantcheure, emantchreye]]. F. tricherie, malversation, tromperie, escroquerie.
Disfondowes: crombîrèye, crombèyrîye, crombirîye, crombîyrîye.
Coinreces walon do Coûtchant.