dispeater [v.c.] 1. [[Motî:schoircî|schoircî]]. Dji lyi a ramoenné s' kinket, å botchî; lu, po l' siervice, i m' a dné ene coine d' l' åmaye k' i vneut d' dispeater (J. Schoovaerts). F. dépiauter, écorcher, dépouiller. 2. haper (åk a ene sakî). I lyi ont vnou dispeater les cwate djambons. F. dépouiller de, chaparder, détrousser. Disfondowes: dispiater, dispiôler, duspiôler. Etimolodjeye: viebe fwait sol bodje "pea", avou l' rissaetchante betchete dis-, et on T d' loyance. Coinrece Basse-Årdene, Coûtchant walon. | dispeataedje [o.n.] no d' fijhaedje et no di çou k' est fwait (accion et si adierça) pol viebe "dispeater". rl a: [[Motî:schoirçaedje|schoirçaedje]]. F. dépiautage. Disfondowes: dispiôlaedje, dispiatâdje, dispiatèdje.