djawe [f.n.] 1. [[Motî:tchife|tchife]]. F. joue. >> si mete a djawe: [[Motî:enonder|s' enonder]], [[Motî:estchåfer|s' estchåfer]]. Metoz vos bén a djawe divant d' comincî. F. se mettre en train. 2. [[Motî:djaive|djaive]]. (radoûcixhant mot po "[[Motî:gueuye|gueuye]]"). Elle a co fwait aler s' djawe. Elle ènd a ene, di djawe. F. langue. rl a: [[Motî:badjawe|badjawe]]. 3. [[Motî:djave|djave]]. F. jabot. 4. [[Motî:djezî|djezî]]. F. gésier. Etimolodjeye: erî-rfwait [[gayel]] "gaba" (boke, goidje). rl a: [[Motî:djaive|djaive]], [[Motî:djave|djave]], [[Motî:gave|gave]]. | djawyî ([[Codjowaedje tcheryî|codjowaedje]]) [v.s.c.] [[Motî:berdeler|berdeler]]. rl a: [[Motî:djaivler|djaivler]]. F. bavarder. Disfondowes: djawyî, djawiyî, djaw'yer, djawyè, djawiyi. | djawieu, djawieuse u djawiresse [o.f.n.] li ci (cene) ki djaweye tofer. F. bavard.