erîler ([[Codjowaedje bouter|codjowaedje]]) [v.c.] (mot d' linwincieus) fé shuve ene rîle a des fenominnes di croejhete ki s' avént spårdou onk nén come l' ôte. On rfond "schoûter" purade ki "xhoûter", minme si "scoûter" n' egzistêye nén, po l' erîler avou "aschoûter" ([[L. Hendschel]]). F. régulariser, standardiser, normaliser. Etimolodjeye : viebe fwait sol bodje "[[Motî:rîle 2|rîle]]", avou l' [[betchete e-]] (mete dins l' rîle), [[noûmot|1998]]. | erîlé, erîlêye [addj., purade padvant] 1. ki shût ene rîle. rl a: [[Motî:disrîlé|disrîlé]], [[Motî:foû-rîle|foû-rîle]]. F. régulier. 2. ki s' fwait todi del minme manire. F. homogène, uniforme. | erîlêymint [adv.] d' ene erîlêye manire. Pol mot "pårlumint", si l' aparintaedje åreut yeu stî fwait pår erîlêymint a pårti do viebe "pårler", ç' åreut dvou esse "pårlêymint" ou "pålmint" ([[P. Sarachaga]]). Ele riprindeut alinne tot doûçmint; ele n' esteut pus si blanke moite k' enawaire; ele rishofléve a si åjhe, erîlêymint, mins ses ouys ridmorént clôs ([[L. Mahin]]). F. régulièrement, uniformément.. Etimolodjeye : adviebe fwait so l' adjectif "erîlé", [[noûmot|2001]].