{{Wiccionaire-motî|havter}} havter ([[Codjowaedje tchicter|codjowaedje]]) I. [v.c.] 1. pinde, ataetchî avou on [[Motî:havet|havet]] (crotchet). Les djambons estént havtés å plafond. Li pexhon est havté på hanzin. I fåt havter les traits po-z-ateler les tchvås. Li viye plake a stî dandjreus havtêye drola do tins da Stalene ([[L. Mahin]]). Li fond est si stroet k' i gn a nén ddja plaece po deus voyes; les manaedjes sont come havtés åzès rotches ([[L. Hendschel]]). F. accrocher. 2. [[Motî:pinde|pinde]] (ene djin après ene coide pol touwer). Come dj' a pômagne del veye Dji nd a m' sô d' el vir ci M' havter sins agoneye ([[E. Lempereur]]). 3. (imådjreçmint) esse havté après (ene sakî, ene sacwè): esse pindou après (nel pus poleur cwiter). Ça fwait dipus d' ene dimeye eure ki dji so havté å telefone ([[L. Somme]]). 4. [v.s.c.] aspirer målåjheymint (di l' air). On dit eto: [[Motî:haner|haner]], [[Motî:shofler|shofler]], [[Motî:tanfler|tanfler]]. Doime-t i ? oudonbén, n' est ç' dedja pus k' on coir ki havtêye co sacwants lans après l' air; ki n' sait pus k' i nd a pus si dandjî... ([[A. Laloux]]). F. pomper. Disfondowes: hafter, after, aftè. Etimolodjeye: viebe fwait sol mot [[Motî:havet|havet]] (prinde avou on havet). | havtaedje [o.n.] pindaedje, acrotchaedje. Les mayeurs sont revoye mo enondés eviè leus comenes, avou e leus tiesses l' idêye di fé passer sacwants ptits candjmints come li havtaedje di plakes di rowes e walon ([[Y. Paquet]]). F. accrochage. Disfondowes: haftèdje, aftâdje, aftadje.