magrite [f.n.] 1. (pitite) magrite: magriyete. El pré est tot rimpli d' magrites ([[J. Coppens]]). Ådzeu des teris, des magrites avént skepyî ([[R. Honoré]]). F. pâquerette. 2. (grande) magrite: [[Motî:rinne-magrite|rinne-magrite]]. Dj' a des belès magrites dins m' djårdén ([[J. Coppens]]). F. marguerite. Disfondowes: magrite, marguèrite, mârgurite, marguërite. | magriyete pitite blanke fleur, ki florixh dedja å moes d' avri (aviè Påke) el Walonreye, e sincieus latén Bellis perennis. Des efants-tulipes, moussîs d' magriyetes, et ki pårlént on lingaedje etrindjir, s' avancît aviè leye ([[A. Gauditiaubois]]). Les magriyetes divins les prés Vinént tot a poenne di s' mostrer ([[J. Vrindts]]). On dit eto: (pitite) magrite, [[Motî:påkete|påkete]]. F. pâquerette. Disfondowes: magriyète, mâgriyète, maugriyète. Mots d' apacaedje: * [[Motî:rinne-magrite|rinne-magrite]]. ---- * [[magriyete|Dipus d' racsegnes sol magriyete (pitie magrite)]] [[Categoreye:Motî]]