{{Wiccionaire-motî|marmouzî}}
marmouzî ([[Codjowaedje waitî|codjowaedje]])
I. [v.s.c.]
1. cåzer tot bas. On dit eto: [[Motî:tchûtchloter|tchûtchloter]], [[Motî:tchûtchter|tchûtchter]]. F. murmurer.
2. cåzer inte ses dints, sovint tot [[Motî:brognî|brognant]]. Ele ni fwait k' do marmouzî ([[F. Deprêtre et N. Nopère]]). Vos marmouzîz co inte vos dints. On dit eto: [[Motî:maltoner|maltoner]]. F. marmotter, marmonner, grommeler bougonner, grogner, bouder.
II. [v.c.]
1. fé tuzer toltins (ene sakî) a ene sacwè. I gn aveut lontins k' ça m' marmouzive ([[Motî d' Cerfontinne|A. Balle]]). F. intriguer, embarasser.
2. fé [[Motî:transi|transi]]. Ça m' marmouze ki mi ome ni rintere nén ([[F. Deprêtre et N. Nopère]]). On dit eto: [[Motî:mourmayî|mourmayî]]. F. tracasser, inquiéter, contrarier, préoccuper.
| marmouzaedje [o.n.] no d' fijhaedje et no di çou k' est fwait (accion eyet si adierça) pol viebe "marmouzî". Loukîz a: [[Motî:muze|muze]], [[Motî:traecassin|traecassin]], [[Motî:trexhe|trexhe]], [[Motî:transixhaedje|transixhaedje]]. F. murmure, conversation à voix basse, marmottement, gromellement, bougonnement, bouderie, inquiétude.
| marmouzeu,
marmouzeuse u
marmouzresse [o.f.n.] li ci (cene) ki marmouze. F. marmotteur, boudeur, grognon, rouspéteur, ronchon.