mier, miere 1; mier- I. [adv.] (metou divant èn addjectif u èn adviebe, k' on pout scrire come on mot d' acolaedje) foirt, tot: [[Motî:mierseu|mierseu(le)]] u mier(e) seu(le), [[Motî:mierlådje|mierlådje]] u mier(e) lådje, [[Motî:mierlon|mierlon]] u mier lon, [[Motî:mierlong|mierlong]] u mier(e) long(ue), [[Motî:miernou|miernou, owe]] u mier nou, miere mowe. Franwal: ahåyant po les mot fwaits sins tuzer avou l' betchete hyper- (hypersensible, hyperjeune, hyperloin). >> (tot) fén mier, (tote) fene miere: stîle rinflant po refoirci li sinse di "mier". II. [addj.] metou dvant on no, mostere 1. ki l' accion a stî fwaite totafwaitmint ([[Motî:mierdistrujhaedje|mierdistrujhaedje]]). 2. ki ça s' a fwait tot d' on côp ([[Motî:mierrandon|mierrandon]]). 3. k' i fåt prinde li sinse li pus stroet possibe do mot ([[Motî:miercopete|miercopete]], [[Motî:miercorin|miercorin]], [[Motî:miercoron|miercoron]]). Etimolodjeye: latén merus (peur); tz a: Ingl. mere. | miermint [adv.] pititmint, mwinrmint, waire. On-z a miermint magnî, chal. I n' a miermint ki s' pitit necessaire. (ramexhné pa J. Haust). rl a: [[Motî:pitiveuzmint|pitiveuzmint]], [[Motî:pôvriteuzmint|pôvriteuzmint]]. F. chichement, pauvrement, maigrement. Etimolodjeye: bodje "mier" (peur), cawete -mint, tz a: Ingl. merely. | mierin mierinne [adv.] mier, e. Il est tot mierin dseu; elle est tote mierinne disseule. Omonime: * [[Motî:miere|miere]] (f.n.; stron)