moujhner (codjowaedje) [v.s.c.] må ovrer, esse mannet e si ovraedje. rl a: carmoujhner; rl a: moujhî. F. cochonner. Etimolodjeye : bodje do viebe "moujhî" (esse magnî des viers), cawete -ner. Coinrece Basse Simwès. molon | moloner ([[Codjowaedje bouter|codjowaedje]]) [v.c.] 1. magnî (on bwès), tot forant toplin ådvins, tot cåzant d' on vier, d' èn inseke. Les termites avént moloné l' måjhone. On dit eto: moujhî, viermyî, si viermoure. F. miner, forer, tarauder. 2. (imådjreçmint) muchyî des omes da sinne dins on payis, ene societé, po l' fé toumer. Sapinse les coronels d' Istamboul, les islamisses ont moloné tote l' administråcion turke. F. infiltrer.